Vi genanvender det, som genanvendes kan!

Det koster CO2 hver gang vi skal producere nyt. Og stål, som vi bruger en del af her på fabrikken, udleder traditionel meget CO2, fordi det kræver så meget varme at smelte/producere det.
CO2-udledningen bliver beregnet ud fra mængde CO2 pr kilo stål, der bliver produceret. Den såkaldte Co2e-værdi.
Præcis hvor meget CO2 pr kilo stål er et ret kompliceret regnestykke, da det afhænger af typen af stål, hvor det kommer fra og hvor stor en andel af det støbte stål, der er genanvendt. Danske, nordiske og europæiske stålværker arbejder i de her år hårdt på at producere stål, som har et markant lavere CO2 forbrug, så det er bestemt ikke lige meget hvor i verden, vi køber stål fra.
Hos Lykkegaard kommer al vores støbegods fra svenske støberier, imens alt andet stål kommer fra europæiske stålværker. Alene med den beslutning belaster vi mindst muligt.
MEN. .. uanset hvad man gør, så er det energikrævende at producere nyt. Derfor gør vi en del ud af at servicere de pumper, som allerede fungerer, så de kan leve længere og vi kan genbruge så meget som muligt af pumpen undervejs.
I løbet af de seneste måneder har vi haft flere pumper hjemme på fabrikken til service og reparation, hvor nogen måske ville have overvejet at skifte hele pumpen.
70 år gammel pumpe fikset og klar igen.
Den grå pumpe er oprindeligt fra 1950’erne. Den blev gennemrestaureret i 1987, hvor den blev sandblæst og malet i den grå farve.
Men alle pumpedelene er intakte endnu, selv om der er skiftet mindre reservedele undervejs. Selv motoren er den originale. Vi har – igen – serviceret den og leveret den tilbage til pumpelauget, så den kan fortsætte med at dræne marker på Nordfyn.
Dele bliver skiftet ud lidt ad gangen
Vi har også haft en pumpe fra Tranekær på Langeland hjemme på service.
Den er oprindeligt fra 1954 og er løbende serviceret og repareret. For den betyder det, at stort set alle dele er skiftet ud på et tidspunkt undervejs. Men i de over 70 år, som er gået, har det aldrig været nødvendigt at skifte hele pumpen og lave en ny. Det var det heller ikke denne gang.
Her blev enkelte dele skiftet, pumpen blev gennemgået for rust og lækage, så den kører upåklageligt igen.
Blandingspumper ser lidt pudsige ud
Pumpen med den sorte t-bøjning er fra Thisted. Der var en del af røret så tæret, så det måtte skiftes.
Pumperne kan godt komme til at se lidt pudsig ud med nye rør mellem de gamle dele. Men vi mener, at så længe pumpen har samme driftsmæssige stabilitet, at genanvende de dele, som stadig er fuldt funktionelle fremfor at skifte hele pumpen.
Langt størstedelen af pumpen er i øvrigt under jordoverfladen alligevel, så i hverdagen ser man kun toppen, hvor motoren sidder.
HOLD DIG OPDATERET!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året










